Vi har ingen killinger til salg og forventer ikke at få killinger før tidligst i starten af 2012.
Når vi får killinger vil vi gøre meget ud af, at vores killinger får det helt rigtige hjem, og vi ser gerne, at interesserede kommer og besøger killingerne i vores hjem min. én gang. Ligeledes vil vi også gerne se, hvor killingerne skal flytte hen, hvilket er en af grundene til, at vi afleverer alle killinger personligt i deres nye hjem.
Prisen på en killing fra os kan variere, men prisen vil altid bestå af en grundpris + omkostninger til dyrlæge + evt. leveringsomkostninger, hvilket normalt vil give en pris på minimum ca. 5000 kr. pr. killing. Ved køb af to killinger fra os på samme tid ydes en rabat på 500 kr.
Når du køber en killing fra os, så medfølger der følgende:
- FIFé-stamtavle fra Felis Danica
- Kontrakt
- Sundhedsattest på, at killingen er sund og rask ved overdragelse
- Livslang support
- Lidt af killingens vante foder og legetøj
Alle killinger, der forlader vort hjem, er:
- Vaccineret minimum én gang
- Neutraliseret
- Øretatoveret eller chippet alt efter den nye ejers ønske
- Ormebehandlet
Vores killinger er tidligst klar til at flytte hjemmefra som 14 uger gamle. Ingen af vores killinger vil blive solgt som enekatte eller til fritløb.
Forespørgsler på killinger til avl modtages kun fra registrerede og erfarne opdrættere, da vi ikke opfatter os selv som værende erfarne nok til at oplære nye opdrættere.
Vi forbeholder os ret til at afvise købere.